OM OS
Design siden 1991
Heide Heinzendorff har altid elsket smykker og farver. Hun forstod som ingen anden at imødekomme kvindernes ønske om at definere sig selv gennem mode. Det gjorde hende til en af Tysklands førende smykkedesignere. Siden 1990'erne har Heide Heinzendorff designet smykker af højeste kvalitet med fokus på individualitet og mangfoldige kombinationsmuligheder. Her mødes eksklusivitet og farveglæde og skaber et design, der giver smykket karakter og personlighed, uden at gå på kompromis med femininiteten og de aktuelle trends.
Heinzendorffs kreationer af sterlingsølv, kombineret med håndlavet bøhmisk kvartsglas, ædelsten og glaskrystaller, gør hvert smykke til noget helt særligt. Livsglæde og energi gør hvert stykke til et personligt kunstværk, hvor det endelige design ligger i dine hænder.
I 2022 blev Heide Heinzendorffs smykkeunivers overtaget af den danske smykkevirksomhed Nordahl Andersen, som driver en række forskellige smykkemærker. Efter overtagelsen blev nye og moderne stilarter tilføjet den eksisterende kollektion, hvilket blev taget rigtig godt imod. I begyndelsen af 2024 fulgte et eksklusivt halskæde-systemkoncept, hvor kæder og lukninger kan kombineres på kryds og tværs – helt i Heide Heinzendorffs stil
Med bare ét klik skaber du nemt en forandring
Det særlige ved Heide Heinzendorffs unikke basis-øreringe er, at de er en del af et smykkekoncept med creoler og vedhæng.
Et systemkoncept, der giver dig utallige kombinationsmuligheder.
Først finder du dine yndlings-system-creoler. Derefter vælger du et eller flere system-vedhæng. Med bare ét klik sætter du vedhængene i din creol. Tid til et nyt look? Skift vedhæng, når det passer dig – det har aldrig været nemmere.
Alt, hvad du behøver, er et par creoler – så kan du kombinere dem med mange forskellige vedhæng og skabe en lang række looks.
På den måde bliver du med til at forme dine egne smykker og får et unikt og personligt udtryk.
Med lethed skaber du altså et helt nyt øre-look – uden det store besvær.
